Jeg har givet mig i kast med opskriften Preben Pirat, da min søn rigtig godt kunne tænke sig sådan en.
Jeg er ellers ikke særlig glad for Maja Hansens opskrifter, da jeg synes de er for skrabede i beskrivelsen.
Jeg gav mig i kast, og det blev desværre lidt af en kamp for at holde gejsten oppe for at lave den færdig.
Netop denne opskrift er så skrabet, at man vitterligt bliver i tvivl om, hvad man skal gøre.
Jeg er efterhånden ret så garvet udi hækling, og alligevel måtte jeg søge hjælp på en hæklegruppe på Facebook.
Når man giver sig i kast med et nyt projekt vil man jo gerne have, at det skal ligne billedet og blive pænt.
Jeg kom i mål og resultatet blev sådan her:
Jeg har valgt at hækle øjet samt klappen for øjet. I den originale opskrift, klippes det ud i filt og limes på.
Opskriften på øjet findes i denne video.
Klappen er lavet som følgende:
Lav en lang hale, både i starten og i slutningen. Disse skal bruges til snoren til klappen, samt at sy klappen fast.
1. I MR laves: 1 fm, 1 hstm, 2 stm, 1 db-stm, 2 stm, 1 hstm, 1 fm, vend med 1 lm.
2. *1 fm* x3, 2 fm, 1 fm, 2fm, *1 fm* x3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar